Det er efterhånden en gammel tradition, at vi tager på stallingetur første weekend i juni. Så selvfølgelig skulle vi også afsted i år. Som de foregående tre år, faldt valget på åerne syd for Grindsted. Så for fjerde år i træk, bookede vi en hytte på Holme Å Camping.

Benny, Hugo og jeg ankom til campingpladsen ved 19 tiden torsdag aften. Efter et hurtigt aftensmåltid, bestående af usaltet spaghetti bolognese, drog Hugo og jeg mod campingpladsens eget åstræk (der dog ligger 20-30 minutters gang fra pladsen). Jeg gik direkte mod et spot et stykke nedstrøms, hvor jeg tidligere havde været i kontakt med fine fisk. Der skulle da heller ikke gå længe, før en lille bækørred på 26-27 centimeter, faldt for min guldhovedede nymfe. kort efter landede jeg turens første stalling, der ikke kunne stå for nymfen. En lille fætter på de 20 centimeter. Mere blev det så ikke til på denne dag.

Da vi kom tilbage til hytten, var Jesper ankommet. Efter lidt god whisky og en masse fluesnak, var det tid til at gå til ro.

Næste morgen stod den på fiskeri i Ansager Å. Det havde været en pokkers kold nat, hvor jeg måtte lægge en dyne over min sovepose for at holde varmen. Men morgenen så fornuftig ud, med godt vejr og en jævn vind. Vi havde aftalt med Ole, at mødes med ham ved åen meget tidligt. Klokken nærmede sig dog halv ni, før vi fik os snøvlet afsted.

Vel ankommet til åen fik vi rigget stængerne til og fiskeriet kunne begynde. Jeg lagde ud i et nærliggende sving, hvor jeg havde tabt en rigtig stor bækørred året i forvejen. Efter ganske få kast, var der bud efter nymfen. Igen en bækørred på omkring de 27 centimeter. Herefter skete der ikke det helt store. Vi fik alle lidt småfisk, men ikke noget af betydning. Vi undrede os over, at der ikke var mere liv i overfladen. Ved frokosttid mødtes vi med Ole, der kunne vise en fin lille bækker på et par og tredive centimeter. Først på eftermiddagen besluttede vi at pakke sammen, og prøve lykken i Grindsted Å istedet.

Vi valgte øststykket, som skulle holde en pæn bestand af store stallinger. Igen kunne vi med undren konstatere, at der var så godt som ingen overfladeaktivitet. Det blev dog til en del små stallinger og regnbuer, samt en enkelt fin bækørred på 36 centimeter. Hugo kunne fortælle, at han fik en rigtig fin stalling, som han valgte at genudsætte.

Ole kørte tilbage til hytten en times tid før os andre. Som de forrige år, ville han stå for maden på denne aften. Så efter lidt mere fiskeri, drog vi andre også tilbage mod hytten. Godt sultne og spændte på hvad Le Chef havde kreeret til os denne gang. Og selvfølgelig blev vi ikke skuffede. Ristet brød med stenbiderrogn, løg og læsøsalt, og herefter en stor steak med nye kartofler, tomatsalat og blandet salat. Hertil rødvin i rigelige mængder. Aftenfiskeri blev der ikke noget af. Der var vist ingen der var i stand til at rejse sig. Så det blev til lidt snak og så tidligt i seng.

Lørdag var turen kommet til Holme Å. Starup stykket er efterhånden at betragte som hjemmebane. Dette stykke har vi besøgt hvert eneste år, vi har været afsted. Jeg lagde ud i “mit” sving. Et lille stykke af åen, hvor jeg hvert år har haft et rigtigt fornuftigt fiskeri. Stykket var blevet noget svært at komme til. Men efter lidt slid, stod jeg ved vandet.

Det var et helt andet åstykke end de tidligere år. Normalt er åen tæt besat med vandranunkeler og grøde. Nu var der kun enkelte grødebanker at se. Overfladeaktivitet var der intet af. De tidligere år, at der været et konstant plasken i overfladen. Så jeg valgte at fortsætte nymfefiskeriet.

Der skete dog ikke det store. Igen et par små regnbuer, bækørreder og stallinger. Så jeg valgte at bevæge mig nedstrøms.

Da jeg kom til broen over åen, stod Benny, Hugo og Jesper på den og snakkede. Jesper havde lige tabt en stor stalling i et hul 25 meter nedsrøms. Nu stod ole og forsøgte sig med spinnestangen. Det gav dog ikke pote. Så efter et kvarters tid, besluttede de fire andre at det var tid til frokost. Jeg ville dog lige have et par kast mere. Jeg kunne naturligvis ikke dy mig for at lade nymfen glide gennem renden, hvor Ole lige havde fisket. Og BANG! - en fin fisk nappede nymfen. Jeg lagde ret hårdt pres på fisken, for at den ikke skulle gå i grøden. Efter en kort udtrætning, kunne jeg lande en fin stalling på 36 centimeter. Faktisk en personlig rekord.

Efter en hurtig frokost, pakkede vi sammen for at prøve lykken ved “grusgraven”. Det var der dog heller ikke meget held ved. Åen var hurtigtstrømmende og dyb, og grøden meget begrænset. Overfladeaktivitet var der - igen - ingen af. Så efter et par timer, valgte vi at stoppe fiskeriet.

Aftensmåltidet bestod af hakkebøf og pølser på grillen. Herefter var det tid til turens sidste sats. Vi valgte at slutte som vi startede - nemlig på campingpladsens stræk. Men heller ikke denne gang, skete der det store. Kun de “sædvanlige” småfisk blev det til. Benny havde dog held og dygtighed til at lande en fin regnbue på 39 centimeter. Efter et par timer, valgte vi at gå tilbage til hytten.

Nu skulle frugten af de seneste dages hårde arbejde høstes. Rygeovnen blev startet op, og kort efter var det tid til natmad. Vi lagde ud med en lille rest stenbiderrogn, og derefter stod menuen på ristet brød med friskrøget stalling og bækørred. Se, det kan man jo kun blive i godt humør af

Søndag morgen blev hytten rengjort, nøglerne afleveret og så var det igen tid til at stikke mod Djursland.

Alt i alt var det - igen - en rigtig dejlig tur. Det helt lette fluefiskeri er, for mig, simpelt hen toppen af alt lystfiskeri. Det blev ikke til mange store fisk, men dog var det samlede resultat absolut tilfredsstillende. Faktisk kom vi op på samlet 48 landede fisk. Den tidligere rekord var 43. Det skal dog siges, at vi var en mand mere denne gang.

Jeg glæder mig allerede til næste år!

Smukke Holme Å… Ingen kan være i tvivl om at der gemmer sig en fisk ved modsatte bred.

Bare fordi man bor på campingplads, kan man da godt spise godt

Dejlig bækørred

Jesper knokler løs

Der var den! - fin stalling på 36 centimeter.

Vi tager den lige igen - denne gang ifølge den stolte fanger.

Den samlede hjemtagede fangst.

…20 minutter senere
 

Jeg havde set frem til dagens tur på Glenstrup Sø. Vi var fire mand fra Rønde og Omegns Sportsfiskerforening der skulle afsted. Jens, Hugo, Mogens og mig.

Vi mødtes ved biblioteket i Rønde, og kørte sammen nordpå. Vi havde på forhånd reserveret 2 både. Første stop var ved bådudlejerens ejendom, hvor vi fik lidt information om søen, og fik motorer til de to både, redningsveste og årer udleveret. Begge motorer blev fyldt med benzin, og vi fik at vide, der var rigeligt brændstof på, til hele dagen. Mere derom senere…

Bådene lå 100 meter fra ejendommen. Motorerne blev monteret, grejet flyttet fra bilen til bådene, og så stod vi til søs. Det blæste en hel del, så ret hurtigt fandt vi ud af, at der var god idé i at søge mod pynter der gav lidt læ. Solen skinnede, så håbet var at gedderne udnyttede det, til at plaske rundt i det lave vand langs sivbræmmerne. Så det var dér, vi koncentrerede vores fiskeri.

Jens og mogens startede ud i sydsiden af søen og Hugo og jeg i nordsiden. Jeg havde én stang rigget til med hel skalle, og én med wobler. Der sket dog ikke det store på første plads, så efter lidt tid, valgte vi at skifte til nordsiden også. Der gik ikke lang tid, før Hugo havde hug. En gedde på omkring kiloet blev nettet og hurtigt genudsat. Herefter gik der noget tid, hvor der ikke rigtigt sket noget. Stille og roligt affiskede vi de åbenlyse spot, og bevægede os mod øst. Et sted bemærkede jeg en masse lappedykkere, der havde travlt med at søge føde. Min logik sagde mig, at når der var så mange lappedykkere, måtte der også være småfisk. Og når der var småfisk, måtte der også være større fisk. Så pladsen fik en chance.

Der skulle da heller ikke gå lang tid, før der var gevinst. Et kast helt ind til sivene, resulterede i et forsigtigt hug, efterfulgt af et par tunge rusk i min lille 6 fods UL stang. Kort efter kunne jeg lande en fin lille fisk på 66 centimeter og 2,2 kg.

Så var det ved at være frokosttid. Jens og Mogens havde ladet deres båd drive frit, og befandt sig nu på den modsatte side af søen. Vi sejlede derover, hvorefter vi fandt et sted vi kunne komme i land. Det var tiltrængt at få strakt benene. “arbejdsstillingen” i en jolle er ikke optimal.
Efter noget mad og lidt snak, var det atter tid til at komme i gang. Hugo og jeg sejlede igen mod nordsiden, og fiskede et par interessante pladser af. Desværre hverken så eller mærkede vi noget. Da klokken var ved at være 14, besluttede vi at sejle over mod de andre, for at høre om vi skulle til at vende hjemad. Jens havde tidligere nævnt, at han skulle afsted i god tid, da han og familien skulle ud og spise. Da vi var nået cirka ud midt på søen, satte vores motor pludselig ud. Jeg kunne konstatere, at den var løbet tør. Det undrede mig, da de jo begge var fyldt helt op. Heldigvis havde jeg mobiltelefonen med, så jeg ringede til Jens, for at høre om vi kunne komme på slæb. Lidt efter kom han og Mogens tøffende ud til os. Da de var cirka 5 meter fra os… satte deres motor ud…

Nu var gode dyr rådne. Vi var 3-4 kilometer fra udgangspunktet. Det er langt at ro. Og når det blæser kraftigt, er der uoverkommeligt langt!. Jens greb mobiltelefonen, og prøvede at få fat i udlejeren. Han tog ikke sin telefon. Derefter ringede han til alle de numre han kunne finde, i det materiale han havde om søen. Til sidt fik han fat i en anden bådudlejer - der heldigvis holdt til små 500 meter syd-vest fra hvor vi var. Han ville gerne hjælpe os med noget benzin, hvis vi bare lige roede ind til hans bådebro. 500 meter lyder ikke af meget. Men med den stride vind fra vest, føltes det meget langt. At ro direkte mod vest, var stort set umuligt. For hvert åretag vi tog, blev vi skubbet ét tilbage af vinden. Først da vi var kommet tæt på land, kunne vi få gang i båden. Et kvarters mas senere, kunne vi lægge til den lille bådebro.

Efter påfyldning af benzin og et par overbærende bemærkninger fra vores redningsmand (vi var jo også bare nogle håbløse amatører), kunne vi atter selje vestpå. Et par sidste pladser blev affisket. Men det blev ikke til mere end de to fisk tilsammen den dag.

Trods vores lille “uheld” var det en god dag. Om ikke andet, har vi da nu noget at snakke om. Det er bestemt ikke mit sidste besøg på søen. Jeg skal nok få listet nogle af de store madammer ud af den!

Lørdag den 30. august stod det igen på Randers Sportsfiskerklubs årlige aborrekonkurrence. En konkurrence jeg har deltaget i de sidste mange år.

Denne gang havde jeg taget Lisa med. Ugen op til konkurrencen, havde hun trænet flittigt med spinnestangen på vores græsplæne. Det var imponerende at se, hvor hurtigt hun fik styr på kastene. Så da vækkeuret ringede tidligt lørdag morgen, var vi begge helt klar til en spændende dag ved vandet.

Vi ankom til Daka svinget ved halv syvtiden. Et par stænger blev rigget til med flåd og små kroge, agnet med orm og majs. Der skulle helst fanges lidt småskaller, der kunne bruges, når storaborren skulle fanges. Den del var hurtigt på plads. En tredie stang blev rigget til med padernostertackle, agnet med hel skalle.

Det var der dog ikke meget held ved. Det blev til at par småaborrer og en del småskaller. Ved middagstid valgte vi at prøvet et andet sted. Valget faldt på sydhavnen i selve Randers.

Det var slet ikke tosset. Aborrerne var helt tossede med vores orm og spinnere. Ret hurtigt løb vi dog tør for orm. Inden da nåede Lisa dog at fange dagens hidtil største aborre, på 490 gram. Fin fisk og stolt tøs

herefter gik Lisa over til at fiske med majs. Hun havde det herligt, med at hive den ene skalle op efter den anden. I løbet af de næste timer, fik hun vel en 20-30 skaller.

Efter vi løb tør for orm, gik jeg over til at fiske med pillede rejer. Det var ikke noget dårligt valg. Det gav mange fine aborrer på 4-500 gram. En enkelt skilte sig ud med 780 gram, som også var dagens største.

Ved halv tretiden var Lisa ved at være mør. Hun gad ikke rigtigt fiskeriet mere, efter ni hårde timer. Så vi kørte over til Regnskoven, hvor indvejning foregik. Her hyggede vi os på plænen med lidt sodavand og pølser, indtil præmieoverrækkesle startede klokken halv fem.

Min fisk rakte til en 9. plads, hvilket kastede et udmærket geddesæt af sig. Desværre var Lisas fisk ikke stor nok til at vinde juniorpræmien. Men jeg lovede hende, at jeg nok skulle finde en fin præmie til hende senere.

Dagens største fisk var på imponerende 1,7kg. Det er den største aborre i konkurrencens historie. I forhold til den, synes min ikke af meget.

Da vi kom hjem, blev de medtagede fisk fileteret, og dagen efter blev de tilberedt med citron, spinat, muskatnød, hakkede tomater og revet cheddar. En gudespise.

Alt i alt en fantastisk dag. Jeg glæder mig allerede til konkurrencen til næste år.

Efter ungerne var lagt i seng, var det tid til en tur til Studstrupværket. Et par dage tidligere, havde jeg besøgt stedet, hvor eg havde set en masse overfladeaktivitet, men det eneste jeg fik op, var en enkelt hornfisk.

Det skulle dog være helt anderledes i aften. Allerede i andet kast, fisk jeg en lille undermåler. Det var en voldsom masse aktivitet i overfladen, så det tegnede rigtigt godt.

Efter et par timers fiskeri, kunne havde jeg haft 5 fisk på land. 3 undermålere, 1 der lige holdt de 40 og en fin blankfisk på 45 cm og 1090 g. Super aften, med lækkert vejr og masser af aktion.

Det havde været småtræls vejr hele dagen. Blæst og kraftige byger - tildels med hagl. Men ved 9 tiden, efter ungerne var lagt i seng, så det helt anderledes ud. Ikke en vind rørte sig, og kun få skyer var at se på himlen.

Jeg valgte at tage en tur til Vosnæs, for at se om der skulle være en ørred. Det var der dog ikke. Men en helvedes masse hornfisk fulgte fluen i næsten hvert kast. Jeg ville dog ikke skifte til en mindre krogstørrelse, da det var ørrederne der var målet. En enkelt pæn hornfisk blev dog alligevel kroget så godt, at den ville med op.

Ved halv tolvtiden valgte jeg at køre hjem igen, da jeg ikke er så meget til fluefiskeri i bælgmørke. Men et par herlige timer i pragtfuldt vejr.

Fredag den 6. juni, var dagen hvor vi, traditionen tro, skulle besøge de små syd/vestjyske strømvande. Målet var stalling og bækørred og destinationen var endnu engang Holme Å Camping.

Som de foregående år, var vi kun fire mand afsted. Der var ellers lagt op til en kraftig forøgelse af antallet, da der var en del der havde nævnt de gerne ville med. Men én efter en faldt de fra. Så det blev igen Benny, Ole, Bjørn (Oles knægt) og undertegnede.

Vi ankom til campingpladsen ved 14 tiden. Efter en hurtig inkvartering (og en knækket stangspids, pga. min egen dumhed), var vi på vej til åen. Vi havde valgt at lægge ud på campingpladsens eget stykke af Holme Å. Et stræk vi efterhånden har et ganske fornuftigt kendskab til, så vi ikke behøvede fiske helt i blinde. På trods af den lange periode med bagende sol og ingen regn, var der pænt med vand i åen. Der var desuden masser af grøde. På sine steder var åen næsten helt dækket af vandranunkler. Men der var dog fine render og dybe huller, der var rimeligt nemme at komme til. Jeg startede ud med min gamle favoritflue. En lille hjemmeopfundet, og super simpel, nymfe, bestående af en str. 12 krog, 3,5mm guldhoved, hale af sort hårmateriale og krop af tørnet påfugleherl. Den har tidligere givet masser af fisk, og mon den ville svigte mig nu?  - nix… det ville den ikke. I fjerde eller femte kast, var der fast fisk. En fin bækørred på 30 centimeter. Perfekt start

Resten af eftermiddagen gav en lille stalling og en lille regnbueørred. Jeg tabte en stor stalling, jeg vil anslå til mellem 35-40 centimeter. Jeg var kommet afsted uden net, så jeg var nødt til at løfte den ud af vandet i linen, da jeg ikke kunne nå ned til vandet på anden måde. Træls… men det skulle blive værre…

Efter et superlækkert måltid mad, tilberedt af Ole, gik snakken om aftenens fiskeri. Det blev og kun ved snakken for mit og Bennys vedkommende. Rødvinen og whiskyen, samt den næsten uudholdelige varme, indbød mere til terrassehygge. Det var nu heller ikke så skidt igen. Ole og Bjørn tog et par timer ved åen. Men de måtte ret hurtigt opgi, da de millioner af knots var ved at drive dem til vanvid.  

Lørdag Lørdag skulle der prøves noget nyt. Vi valgte at prøve kræfter med Ansager Å. Så først gik turen til Grindsted for at købe fiskekort, og dernæst til åen. Der holdt et par biler på parkeringspladsen i forvejen. Det viste sig at være 4 mand fra det fynske, der jævnligt frekventerede Ansager Å. En fyr jeg snakkede med senere på dagen, fortalte at de valgte Ansager, når de var træt af ikke at fange fisk andre steder. Det lød jo meget godt.

Stængerne blev rigget til, og så var det med at komme ned til åen. Allerede inden jeg havde fået fluen dyppet, kunne jeg se en af fynboerne havde fast fisk. STOR fisk antydede krumningen af stangen og de høje plask. Det viste sig da også at være en fin bækørred på 50cm. Ret

hurtigt efter fik jeg dagens første fisk. En lille stalling, der hurtigt fik friheden igen. lidt senere, hvor jeg var gået lidt opstrøms fik jeg pulsen op. Jeg havde spottet en mindre bækørred i en strømrende. Jeg lod nymfen gå dybt i renden, for at lokke den til hug. Den vendte sig da også efter fluen et par gange, med opgav hurtigt igen. Fjerde eller femte gang nymfen havde passeret fisken, sketer der dog noget. FAST FISK!. Jeg kunne ikke se den, da den var gået lidt ind under grøden. Men pludselig mærkede jeg et dybt ryk i stangen. Der var noget galt her… det har var vist en langt større fisk, end den jeg havde fisket efter. Pludselig tog fanden ved den. Fisken gik mod overfladen og fri af vandet. For satan en fisk! Stor flot bækørred, jeg vil anslå til at være omkring de 60cm. Så absolut den største bækker jeg har haft kontakt til. Jeg fiskede med en helt tynd 3lbs forfangsspids så jeg kunne ikke lægge ret meget pres på fisken. Efter 10 minutters trækken frem og tilbage, valgte fisken at gå dybt. Alt for dybt. Den puttede sig ind i grøden og der sad den fast. Jeg kunne ikke gøre andet end at lægge lidt mere pres på, og så sagde det KNÆK!. øv!… Herefter måtte jeg lige sidde ned i fem minutter, for at få ro på de rystende hænder igen. Derefter var det bare op på hesten igen.

Efter frokosten, forsøgte jeg mig nedstrøms. Sidst på eftermiddagen fandt jeg et sted, hvor træernes grene gik ud over åen, hvilket skabte lidt skygge. Vi havde savnet overfladeaktivitet og havde derfor kun fisket med dybtgående nymfer. Men her i skyggen var der en konstant plasken. Jeg skiftede til en Klinkehammer. Det resulterede hurtigt i en masse fisk. Desværre dog ingen over mindstemålet. Kort efter ringede Ole for at fortælle, at de var ved at opgive for i dag. Så jeg gik tilbage mod bilen. Status på dagen var 1 stalling, 1 regnbueørred og 9 bækørreder. Dog udelukkende undermålere. Ole havde fået en rigtig fin bækørred på 36 centimenter. Sammen med min 30 centimeters ørred fra dagen før, røg den i rygeovnen om aftenen. En herlig natmad.

Søndag

Søndag skulle vi hjem igen. Men nogle timers fiskeri ville vi dog alligevel have. Så da bilerne var pakket, hytten rengjort og nøglen afleveret, gik turen en sidste gang til åen. Igen var målet campingpladsens stykke. Efter ganske få kast fik jeg en pæn bækørred på 32-33 centimeter. Den fik dog sin frihed igen. jeg havde et par gange kontakt med flokke af stallinger. Desværre ville ingen hugge ordenligt. Det blev til yderlige 2-3 fisk, men intet med størrelse på. Ved 13 tiden gik turen atter mod Djursland.

Som sædvanligt var den en rigtig dejlig tur. Masser af fisk og masser af hygge. Det er svært at forstå, der ikke er større tilslutning til turen. Men folk har vel for travlt. Det eneste mindre postive var vejret. Det var simpelt hen for varmt. Solen bagede konstant fra en skyfri himmel. Temperaturen lå mellem 25 og 30 grader. I sådan et vejr trykker fiskene sig helst til bunden, hvor de kan være noget svære at komme ned til. Jeg havde ikke belastede forfang med. Det vil jeg huske næste år. For da er jeg helt sikkert klar igen.

Et par fine små bækørreder klar til rygning

20 minutter senere.

Det er efterhånden længe siden jeg har postet her på bloggen. Men nu må der til at ske lidt igen.

Det er blevet maj - snart juni. Det vil sige den traditionelle stallingetur står for skud. Så mon ikke der bliver stof til lidt historier? - jeg håber det

Jeg har ikke fået fisket meget i år. Et par hornfisketure her i foråret, og så lidt havørredfiskeri tidligere på året, er hvad det er blevet til. Husbyggeri, arbejde, børn osv. har taget langt størsteparten af min tid. Det vil da også være tilfældet i den kommende fremtid. Men lidt mere fiskeri håber jeg alligevel der bliver plads til

Desuden bruger jeg lidt tid på planlægning af det kommende SUPER JUBILÆUMSARRANGEMENT for Rønde og Omegns Sportsfiskeri: 

De sidste præmier er ved at komme på plads, så det varer ikke længe, før vi begynder at reklamere for arrangementet. Jeg kan afsløre, at præmiepuljen allerede nu, er på over 25.000 kroner

jeg glæder mig til at kunne skrive mere detaljeret om arrangementet

I dag tog jeg min datter, Lisa, med en tur til Djurs Fiskepark i Fannerup. Hun havde endnu ikke prøvet at fange en regnbue, så det skulle prøves (jaja… hun er kun 4. Men det er jo ikke for tidligt, at få hende smittet med den fantastiske fiskebacille )

Vi indløste et par 2-timers kort, og kastede os straks over fiskeriet. Lisa skal have hjælp til at kaste ud, men ellers er hun selvkørende. Ret hurtigt fik jeg en fisk på 1,5 kg på fluen. Før jeg nåede at afkroge den, var der også fisk på Lisas powerbait. Fluestangen blev smidt, og jeg kom til undsætning. Da jeg lige havde fået forklaret hende hvordan hun skulle bære sig ad, trak hun selv tov med fisken et par minutter. Tydeligvis en fin fisk, også omkring de halvandet kilo. Desværre endte tovtrækkeriet med, at linen knækkede.

Jeg fik yderligere en fisk i samme størrelse, og da der var et kvarters tid tilbage, smuttede vi over til børnesøen. Lisa SKULLE jo have fisk.

Det var den rigtige beslutning. Dårligt havde powerbaiten ramt vandet, før der var fisk på. Den klarede hun til et 13 tal. Kun lige løftet op af vandet, skulle hun have hjælp til. Fin lille fisk på omkring 500 gram. En superstolt tøs, kunne lade sig fotografere med sin første regnbueørred. For at gøre dagen helt perfekt, gentog hun ovenikøbet bedriften 10 minutter efter.

En rigtig hyggelig dag.

Nu er det efterhånden længe siden, jeg har fået opdateret på min side. Det vil jeg nu, og i den kommende fremtid, prøve at rode lidt bod på.

I Torsdags var det atter tid for ROS’ årlige kastekonkurrence. Desværre gik det ikke så godt med fluekastene som sidste år. Første kast gik udmærket, med et kast på 28,10 meter. Men det er ét fedt, når de to næste kikses totalt, så de røg helt ned omkring de 20 meter. Tag dig sammen Mikael!

Heldigvis fik jeg lidt oprejsning i længdekast med spinnestang. Den hev jeg hjem, med Jens Jørn på en tæt 2. plads.

I Danmark er Okuma bedst kendt for lavbudgetsgrej af svingende kvalitet. Med Okuma VS fastspolehjulet, har de dog vist, at de både kan og vil lave grej i topklasse - stadig til en meget attraktiv pris. Nu forsøger de sig så med et fluehjul. Resultatet er Okuma SLV.

Det var med spænding, jeg modtog et SLV 5/6 til test. Det første indtryk, var absolut positivt. Et ganske smukt og meget let højspolehjul, udført i aluminium og overfladebehandlet med en slagfast diskret grå lak. Håndtaget er udført i sort gummi, der sikrer et godt greb, selv med kolde og våde fingre. SLV logoet er malet på bremseknoppen med sort. Det ser lidt billigt ud. Det ville have klædt hjulet, hvis logoet var standset ind i metallet. Men det er en petitesse.
 
Teknikken er et kapitel for sig. Hjulet er udstyret med kugleleje og en envejs skive-/korkbremse. Bremsen arbejder utroligt jævnt og blødt - selv når den strammes voldsomt til. Kun på væsentligt dyrere hjul, har jeg oplevet noget lignende. Jeg var lidt skeptisk ved selve bremsejusteringsknappen. Den virker lidt lille. Men det indgraverede mønster, sikrer et rigtig godt greb. Er man lidt fingernem, er det relativt nemt at skifte fra venstre- til højrehåndsindspoling. Der medfølger en udførlig step-by-step vejledning til dette i æsken.

Hjulet skal bruges til min Guideline LPXe #6. Derfor blev det påspolet 50 meter bagline og en Guideline Tricast WF6F sinktip. Her ville jeg nok have foretrukket hjulet en klasse større. Linen skal rulles pænt på, hvis den ikke skal gå mod hjulgavlen. Det er ikke noget stort problem, da man jo ikke har hele linen på spolen under praktisk fiskeri. En mere korrekt klassificering af hjulet, ville dog have været 4/5.

Jeg har nu fisket med hjulet i tre uger. Det har været en ubetinget fornøjelse. Mit gode gamle, tre gange dyrere hjul, er blevet permanent forvist til en plads som reservehjul. På de 8-10 ture hjulet har været brugt, er det ikke blevet til hverken mange eller store fisk. Men det kan jeg vist ikke klandre hjulet for.

Med fuldt overlæg, har jeg givet SLV’et en meget hård behandling. Det har været brugt ved både åen og kysten. Det har været dyppet i saltvand, lagt i strandsand og efter endt fiskeri, blot blevet smidt i bagagerummet på min bil. På intet tidspunkt er hjulet blevet skyllet under hanen efter brug. Det eneste brugsspor dette har medført, er lidt slidspor på SLV logoet. Jeg vil tro logoet forsvinder helt med tiden. Det er ikke helt i top. Kuglelejet er godt indkapslet, så det bliver ikke udsat for sand og skidt. Der kan sætte sig lidt sand mellem ramme og spole. Men det er nemt at skylle væk, blot ved at dyppe hjulet i vand.
 
Som afslutning på min test af hjulet, har jeg givet det den ultimative saltvandsbestandighedstest. Efter min sidste kysttur, dyppede jeg hjulet i saltvand og puttede det i en medbragt frysepose. Posen blev efterfølgende fyldt med luft og bundet tæt til. Da jeg kom hjem, blev pose med hjul placeret på et lunt sted. To døgn senere, var det spændende at se hjulets tilstand. Jeg havde regnet med, at der var 50% risiko for at behandlingen blev hjulets død. Så det var glædeligt at se, det eneste rustspor var en helt lillebitte anløbning i kærven på skruen i enden på håndtaget. Det er absolut acceptabelt, og fint nok til at jeg vil klassificere hjulet som saltvandsbestandigt.
 
Min konklusion er, at Okuma vitterligt HAR gjort det igen. Okuma SLV er et utroligt godt køb. De eneste to anker er linekapaciteten og finishen ved logoet. Rent teknisk, har jeg ikke prøvet mange hjul der er bedre. Og absolut ingen, i prisklassen under 1000,- kroner. Hidtil har der siddet et væsentligt dyrere “mærkevarehjul” på min stang. Dette er nu blevet degraderet til reservehjul. SLV’et er simpelt hen bare mere behageligt på alle områder. Skal jeg give hjulet en karakter ud fra en pris/kvalitet betragtning, bliver det flotte 9 ud af 10 mulige. 
 
 
Saltvandsbestandighedstesten efterlod kun den lille anløbning ved pilen

Et nydeligt og funktionelt hjul. Flot Okuma!